tirsdag den 18. juni 2013

Stress!!

Den 20. maj 2013: Maj måned er traditionelt en måned med stress - i hvert fald for studerende, da det er her alle skal aflevere deres opgave. Det samme skulle jeg, men heldigvis skriver jeg ikke alene, så jeg har en at dele frustrationerne med, når det hele synes umuligt.

Et af de steder hvor man (læs: vi) ofte springer over hvor gærdet er lavest, for primært at spare tid, men også for at slappe lidt af og hygge os midt i opgaveskrivningen, er ved at gå ud at spise. Det gør vi gerne til frokost, da byen byder på en del forskellige lækre frokost buffeter, og fordi det er billigere end at spise ude om aftenen. Denne dag blev det til frokost på Hvonn som er et af vores favoritsteder.


Hvonn Klubb Tvíflís

Vi fik en Club sandwich med pommes frites. Denne menu indgår i det tilbud de har mellem kl. 11.30 og 13.30 der hedder "Fast track". Det går ud på, at hvis man ikke får maden serveret inden 12 minutter fra bestilling, så får man 30% rabat. Heldigvis (for os) gik der 15 min. inden vi fik maden, så jeg måtte lige spørge tjeneren om ikke godt nok der var "et eller andet" med noget rabat...hehe, man må jo lyde lidt diplomatisk. Det var der naturligvis, og hun registrerede det på sit papir.

Efter sandwichen fik vi lyst til lidt sødt, og bestilte derfor en "Hvonn coffee" som er kaffe med diverse lækkerier i (chokolade, karamel og flødeskum på toppen) uhmm....

Hvonn Coffee

Og således mettur og væl settur (mæt og veltilpas - eller måske lettere utilpas) var vi klar til at arbejde igennem igen, indtil vi ikke orkede mere. Med hensyn til regningen, så fik vi denne Hvonn Coffee gratis, fordi maden var forsinket, så det var jo en sweet deal :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar